Om årshæfte og racehjemmeside

13-12-2009

Et lille tilbageblik her hvor året rinder ud.

Vi har nu lige været gennem en kommunal valgkamp, hvor man rigtig kan se forskellen på hvad man lover, og hvad man gør bagefter.

Så tænker man uvilkårligt: Er mennesker virkelig sådan? Og Ja, det er de, også uden for kommunalpolitik.

Jeg har nu gennem det sidste halve år spurgt til årshæftet for Finsk Lapphund. Et par gange har jeg fået et svar om at det var lige på trapperne. (i øvrigt et meget benyttet opbevaringsområde)
Sidste gang jeg spurgte fik jeg intet svar.

Så kigger jeg på racens hjemmeside, og må konstatere at den nu er tæt på at have 2 års jubilæum uden at der er redigeret et bogstav på den.

Så er det man tager et gammelt blad frem, helt præcis februar 2007, hvor vores nuværende racerepræsentant holdt sin valgtale, for at blive valgt, hvilket jo lykkedes, da der ikke var andre der stillede op.

I dette manifest står om årshæftet:

Sidst men ikke mindst ville jeg bestræbe mig på at få årshæftet færdigt så hurtigt som muligt. Jeg synes, et årshæfte skal være klar til salg i starten af det nye år, ikke halve og hele år efter det år det omhandler.

En racehjemmeside der jævnligt blev opdateret ville heller ikke være til skade

Begge bemærkninger med slet skjult hentydning til den tidligere R.R.

Grundet denne manglende opdatering af racehjemmesiden, har vi besluttet at genåbne denne del af finsklapphund.dk der bringer artikler op indlæg, samt andre racerelevante oplysninger.

Jeg vil ikke her nævne alle andre brudte løfter, da det så bliver en lang historie.

Der er fra klubbens side ingen krav til hvad en racerepræsentant skal lave, men jeg synes det mindste må være at overholde lidt at det man lover, især når man har peget fingre af andre.

Med dette vil jeg ønske alle hundevenner en rigtig glædelig jul og et godt nytår, hvor vi passer på vores hunde, så de ikke bliver alt for skræmt af fyrvækeriet.

Georg